Denmark path Vi tilbyder path Business Intelligence path Solvency II

Solvency II

Solvency II er det nye regelsæt for krav til solvens og risikostyring og har til formål at øge beskyttelsen af forsikringstagere samt mindske risikoen for negative udviklinger i forsikringssektoren.  Affecto tilbyder et program,  "IT Readiness for Solvency II". Kontakt os for et uforpligtende møde, hvor vi fortæller mere om programmet: info.dk(at)affecto.com

Affecto er unikt placeret til at give den værdifulde sparring til danske forsikringsselskaber med henblik på at IT understøttelsen til Solvency II  kan blive implementeret mest effektivt.

Vi tilbyder et team, som har mangeårig forsikringserfaring, risikoekspertise og detaljeret kendskab til risikostyring, kapitalberegninger og regulatorisk rapportering, blandt andet fra Basel II. 

Affecto har fulgt udviklingen i Solvency II gennem flere år, og med vores brede og indgående IT kendskab, uafhængigt af software, mener vi, at vi kan bibringe nordiske og danske forsikringsselskaber værdi i udvikling og implementering af systemtilpasningen og rapporteringsstrukturen, så der opnås følgende fordele:

  • Ved at arbejde med en rådgiver og partner med tunge forsikringskompetencer opnås den mest fleksible struktur, som bevirker, at omkostninger til fremtidige tilpasninger og ændringer minimeres.
  • Ved at tage udgangspunkt i de eksisterende systemer, software og processer kan Solvency II implementeringen udvikles på en sådan måde, at unødige ekstraomkostninger undgås.
  • Ved at tage en lateral tilgang, d.v.s. se på hvordan forretnings og IT - processer hænger sammen med andre områder internt, optimeres den interne effektivitet.
  • Affecto kan bibringe uafhængig viden og dermed skabe mere værdi gennem vidensoverførsel – dermed sikres det, at forsikringsselskabets egne ressourcer suppleres og komplementeres.

Tilblivelsen af Solvency II

Tilblivelsen af dette nye regelsæt sker i en fire-trins proces, som også er kendt under betegnelsen Lamfalussy-processen.

De fire trin i processen er som følger:

  • Trin 1 (level 1) – Rammer og principper. Her udvikles det europæiske lovgivningsmæssige instrument, som også inkluderer mandatet for ikraftsættelsen, jf. trin 2.
  • Trin 2 (level 2) – Udarbejdelse af skridtene til implementering. Denne fase indeholder en operationalisering af rammerne og principperne. Den udarbejdes af Kommissionen baseret på CEIOPS’s råd.
  • Trin 3 (level 3) – Vejledning. CEIOPS udarbejder anbefalinger, fortolkninger, retningslinjer og fælles standarder. Der foretages endvidere sammenligninger mellem tilsynsmyndighederne for at sikre en ensartet tilgang til tilsynsopgaverne.
  • Trin 4 (level 4) – Håndhævelse. En mere effektiv håndhævelse fra Kommissionen understøttes af et udvidet samarbejde mellem EU’s medlemsstater, tilsynsmyndigheder og den private sektor.

Trin 1 afsluttedes med, at direktivets tekst blev godkendt i det Europæiske Parlament den 22. april 2009 og sanktioneret af the Council of Ministers den 5. maj 2009. Ikrafttrædelsestidspunktet for overholdelse af de nye krav er ved udgangen af 2012.