Informatica placeres af Gartner som ubestridt markedsleder af dataintegrationsløsninger

[07.12.2010]

Informatica – som udgør en stor del af dataintegrationsløsningerne hos Nordens største Business Intelligence-konsulenthus Affecto Denmark A/S – er igen blevet udråbt som verdens førende udbyder af Gartner. Denne gang har Informatica fået en topplacering i ” 2010 Magic Quadrant for Data Integration Tools”.

Den verdensomspændende leverandør, Informatica, har denne gang fået topplacering i analyseinstituttets ” 2010 Magic Quadrant for Data Integration Tools”. Affecto – som gennem de sidste mange år har været eneleverandør af Informaticas dataintegrationsløsninger i Danmark – betragter placeringen som en værdifuld anerkendelse af Informaticas state of the art-løsninger.

”Med den seneste placering har Informatica – som udgør en stor del af vores forretningsgrundlag for dataintegrationsværktøjer til det danske marked – virkelig fået kørt sig i position som den ubestridte markedsleder i dataintegration. Der er sjældent set en så klar markedsleder, som tilfældet er her med Informatica,” siger salgsdirektør Philip Mørch, Affecto Denmark A/S – og fortsætter: 

”Både i Informatica, og Affecto er vi meget stolte over placeringen. Vi har naturligvis altid været stolte over at være eneleverandør af Informaticas dataintegrationsløsninger, bl.a. fordi de som den eneste leverandør i markedet altid har valgt at fokusere 100 procent på dataintegration. Og den indsats er dét, som vi nu ser resultatet af. Informaticas fokus på bæredygtige løsninger har bl.a. bidraget til at styrke vores position på det danske marked.” 

Gartners opskrift på markedsledere i dataintegration
Gartner har med sine uafhængige, toneangivende analyser af it-branchen gennem årene opnået status som verdens førende analyseinstitut. Derfor har en position i Gartners ”Magic Quadrant for Data Integration Tools” stor indflydelse i og uden for it-verdenen.

Kun ganske få udbydere kommer igennem Gartners nåleøje. En placering i Gartners ”Magic Quadrant” er et resultat af omfattende analyser, som bl.a. er baseret på interviews med kunder, konsulenthuse og leverandørerne selv. Gartner vurderer herefter nøje den enkelte leverandør samt dennes løsninger, hvor samtlige styrker og svagheder også angives. Desuden vurderes leverandørerne i forhold til innovation samt evner til at levere de løsninger, som de stiller deres kunder i udsigt.

Og det er på baggrund af dette grundige analysearbejde, at Gartner vurderer Informatica som den ubetinget førende leverandør af løsninger til dataintegration.

Førende på flere områder
Gartner vurderer desuden Informatica til at være førende inden for andre kompetenceområder såsom datakvalitet.

I de senere år har Informatica styrket sine dataintegrationsløsninger. Derfor kan Informatica i dag også integrere alle typer af datakilder og hjælpe virksomheder på en række andre it-områder som fx at højne datakvalitet og skabe it-besparelser ved at arkivere inaktive data.

Med den seneste placering har Informatica – som udgør en stor del af vores forretningsgrundlag for dataintegrationsværktøjer til det danske marked – virkelig fået kørt sig i position som den ubestridte markedsleder i dataintegration. Der er sjældent set en så klar markedsleder, som tilfældet er her med Informatica,” siger salgsdirektør Philip Mørch, Affecto

Powered by eZ Publish™ CMS Open Source Web Content Management. Copyright © 1999-2011 eZ Systems AS (except where otherwise noted). All rights reserved.